| | Fodboldskolen 2011 VIF Nyheder 28. juli 2011 - 14:00 af: Nicolai Madsen Så er årets fodboldskole færdig, desværre med en lille smule regn. Selv om vejret ikke var med os, så viste alle spillere høj moral og dermed blev det også en god sidste dag på skolen.
Læs mere om fodboldskolen her. 5. august:
Fodboldskolen er nu færdig og vi ser allerede nu frem til skolen i 2012. Billederne fra skolen vil blive lagt på hjemmesiden i løbet af mandagen.
Der har i dag været høj moral under Sports Master cup hvor der blev spillet en masse kampe, hvor deltagerne hele tiden spillede sammen med nye medspillere og nye modspillere.
3. august:
Halvvejs på fodboldskolen og der er trods varmen stadig et stort aktivitetsniveau fra spillerne, med øvelser og kamp situationer på fodboldskolen.
Dagen i dag er også der hvor den oppustelig fodboldbane for første gang fik lov til at stå sin prøve, da vi her til formiddag har haft en af de mindste grupper i gang på banen. De er dog stadig lidt større end end dem der kommer til at bruge banen til VIF Fodbold Cup, men det har givet et rigtig godt billede af at banen er en god investering. Så er det jo kun glædeligt at se at spillerne også synes at banen er god og sjov at spille på.
Husk at det er i morgen fotografen kommer. Allerede fra morgenstunden er vi klar til at få taget billederne af holdene. Spillerne bliver selvfølgelig fotograferet i de trøjer de får, men de får først udleveret tøjet fredag, da vi tidligere har oplevet mange der har glemt deres anden trøje. Ud over bold og trøje får de fredag også en pose med lidt forskelligt fra DBUs sponsorer.
1. august:
Årets fodboldskole er nu sparket i gang og der render lige nu 97 drenge og piger rundt på Banerne ved Arena Syd. Med en høj temperatur har det for mange været en hård dag, men alle har kæmpet og vi håber også at alle spillere får noget ud af træningen på årets fodboldskole.
Vi vil dog lige komme med en lille opfordring til alle og det er husk at sørge for at jeres børn har solcreme på fra morgenstunden og at alle har en drikkedunk med alle dage. Det er yderst vigtigt at der bliver drukket noget vand i dagens løb, specielt når det bliver sådan et vejr i hvert fald frem til torsdag.
Skulle der være nogle spillere der er syge må i meget gerne give enten Ronni, 2292 5771 eller Nicolai 2275 7342 besked, gerne per sms hvis der er mulighed for dette. Det er rart at vi er sikker på der er en grund til at vi mangler en spiller en dag.
31. juli:
Årets tema er "Træn som de unge stjerner". DBU har i år spurgt fire af de unge stjerner om hvilke øvelser de synes er gode og nogle af disse øvelser er så kommet med i årets træningshæfte, som trænerne har at støtte sig til i ugens løb. De fire spillere er A-kvindelandsholdets unge Katrine Veje fra OB, U-21 stjernerne fra FCK, Mathias "Zanka" Jørgensen, fra Ajax, Christian Eriksen, og fra Villarreal, Nicki Bille Nielsen.
Billede fra sidste års fodboldskole:
Udover disse overordnede temaer, har vi på vores fodboldskole også flere andre tiltag. Tiltag som ikke længere er ens på alle skolerne. Trænerne kan selvfølgelig benytte nogle af vores egne materialer som fx: Faldmåtte, Agilitybane og Speedstiger. Derudover har vi i forbindelse med vores indendørs stævne, haft muligheden for at købe en stor oppustelig fodboldbane, som dels skal bruges til 3-mands kampene til stævnet, men som vi også har fået muligheden for at benytte på fodboldskolen.
Billede fra sidste års fodboldskole, to "udenbys" drenge igang på DBUs Pannabane:
Fodboldskolen starter mandag d. 1. august og er frem til fredag alle dage mellem 9 og 15.
Billeder fra fodboldskolen kan ses i VIF Galleriet, link i menuen til venstre. | 
 |