| | | Stævneregler |  | Spilleregler: Der spilles efter JBU's gældende spilleregler for indendørs fodbold Antal deltagere: For alle tre mands hold må hvert hold have deltagelse af op til 5 spillere.
For øvrige hold må hvert hold have deltagelse af op til 7 spillere.
Én spiller må KUN deltage på ét hold i løbet af hele weekenden. Der kan søges dispensation for denne regel, men dette skal gøres før stævnets start, der kan ligeledes søges dispensation for antal spillere. Særregler for U12 og nedefter: * Alle spillere må færdes over hele banen
* Det er tilladt at sætte én ekstra spiller på banen, så længe et hold er bagud med tre mål eller mere. For hver tre mål ekstra holdet kommer bagud, må der indsættes yderliggere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering
* Der udvises kun, såfremt gult eller rødt kort skal benyttes. Særregler for U8 Drenge, U9 Drenge/Piger * Et hold består af 5 spillere på banen hvoraf én spiller er målmand
* Der spilles med nedsinket overligger
* Målmanden må når som helst skiftes med en anden målmand mellem udskiftningsspillerne og målmanden må spille/røre bolden med hænderne i eget målfelt. Det gælder også når bolden kommer fra medspiller eller bande
* 6 sekunders reglen er IKKE gældene
* Når målmanden holder/har holdt bolden, må han ikke spille den direkte over midterlinjen. Bolden skal forinden have rørt gulv, bande eller en anden spiller udenfor eget målfelt. Evt. forseelse straffes med et frispark, der hvor bolden passere midterlinjen.
* Målspark og frispark i eget felt er gyldigt taget, selvom bolden ikke sparkes direkte ud af målfeltet.
* Målmanden må udføre målspark eller frispark i målfeltet som spark eller kast, og han må herefter samle bolden op igen, før den er rørt af en anden spiller. Særregler for 3-mands kampe * Der spilles på vores oppustelige bane, hvert hold udgøres af tre spillere på banen.
* Der spilles med mål på størrelse med almindelige jyske 3-mål.
* Der er ingen fast målmand og ingen må tage eller parere bolden med hænderne
* Ryger bolden ud over en bande, igangsættes spillet af modstanderholdet ved at drible eller sparke bolden i gang fra stedet hvor bolden forlod banen.
* Der spilles ikke med hjørnespark, hvorfor alle bolde som forlader bolden ved mållinjen giver målspark.
* Ved målspark må bolden dribles eller sparkes igang Spilletiden Der spilles 7 minutter per kamp. Point Der gives tre point for en sejr, ét point for uafgjort og nul point for et nederlag Placering Hvis to eller flere hold står lige i points, afgøres holdenes indbyrdes placering således:
Opnåede point i indbyrdes kamp(e) - Målforskel i indbyrdes kamp(e) - Mål forskel i alle kampe - Flest scorede mål i alle kampe - Lodtrækning Finalekampe I kampe hvor der skal findes en vinder afgøres kampene ved straffespark i tilfælde af uafgjort efter ordinær spilletid. Fair Play Markeringen af fairplay er ikke så udbredt, desværre, endnu i indendørs fodbold. Derfor har vi i samarbejde med DBU valgt at sætte ekstra fokus på Fair Play i forbindelse med VIF Fodbold Cup 11.
Inden hver kamp mødes de startende spillere på banens midte, for at hilse på hinanden, som et tegn på FairPlay, som vi kender det fra udendørs fodbold. Tilmelding: Tilmelding til VIF Fodbold Cup '11 foregår på viffodbold.dk eller stavner.dk. Tilmelding er bindende. |