Vamdrup IF Fodbold har hermed fornøjelsen af at byde spillere, ledere og forældre velkommen til
VIF Fodbold Cup 11 i Arena Syd, Vamdrup Kultur- og Fritidscenter.
Vi er imponeret over den store tilslutning, og takker endnu engang for interessen i vores stævne. Dette tager vi som et udtryk for at vi har skabt et godt og fair stævne, som folk ønsker at vende tilbage til.
Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke vores sponsorer og alle vores hjælpere, som virkelig lægger et stort arbejde i stævnet. Uden dem intet stævne. Stor tak skal lyde fra foreningen.
Vi ønsker alle hold held og lykke med VIF Fodbold Cup 11.
Ankomst: Alle hold bedes melde sig ved stævnekontoret senest 20 minutter før holdets første kamp.
Omklædning: Der er mulighed for omklædning og bad, som forefindes i kælderplan udenfor hallen. Vi gør opmærksom på at der kommer mange sådan en weekend, derfor er vi nød til at hjælpe hinanden. Stil derfor venligst tasker mv. under bænkene efter omklædning og husk så at vi at hjælper hinanden ved at rydde op efter os selv. Så bliver det en god oplevelse for alle.
Spilleregler: Der spilles efter DBU Jyllands gældende spilleregler for indendørs fodbold.
Særregler:
U12 og nedefter: Alle spillere må færdes over hele banen.
Det er tilladt at sætte én ekstra spiller på banen, så længe et hold er bagud med tre mål eller mere. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering.
Der udvises kun, såfremt gult eller rødt kort skal anvendes.
U8 og U9: 5 spillere på banen, heraf én spiller SKAL være målmand og der spilles med nedsænket overligger.
U6, U7 samt U8 piger: 3 spillere på banen og der spilles på tværs af en håndboldbane og med JYSKE-3-mål
Vi henviser til de officielle DBU Jylland regler, som kan findes som kopi her på hjemmesiden.
Spilletid: Spilletiden er 7 minutter per kamp. Vi gør opmærksom på at kampene starter på klokkeslettet i kampprogram uanset om holdene er klar. Alle hold bedes derfor være klar til kamp fem minutter før tidspunktet i programmet.
Opstilling: Førstnævnte hold stiller op under balkonen, skifter om nødvendigt trøjer og starter med bolden. Dette gælder alle kampe (også slutspil)
I 3-mands starter førstnævnte hold nærmest den grå skillevæg og kampen startes med dommerkast.
Udskiftning: Der spilles med flyvende udskiftning, husk at udskiftningerne skal foregå så tæt på midten som muligt. Udskiftning sker på siden under foldevæggen. Således kan alle se måltavlen.
Holdfoto: Alle hold bedes fotograferet inden sidste kamp. Efter sidste kamp kan man henvende sig ved fotostedet og få udleveret holdets præmier. Holdbillederne kan bestilles i forbindelse med fotograferingen og afhentes efter sidste kamp. Holdbillederne kan efter stævnet ses på vores hjemmeside www.viffodbold.dk ca. en uge efter stævnet.
Resultater: Næste kampe og resultaterne fra sidst spille kampe kan ses på skærmene der hænger ved stævnekontoret. Vi ser gerne at lederne holder sig opdateret på holdets resultater, så vi hurtigst muligt kan få rettet eventuelle fejl i indtastningen. Resultater og stilligerne kan også findes online, hvilket såfremt man har en smartphone med internet adgang er den nemmeste vej til resultaterne og stillingerne.
Point: Der gives 3 point for vunden kamp, 1 point for uafgjort og 0 point for tabt kamp
Placeringen: Hvis to eller flere hold står lige i points, afgøres holdenes placering således:
1. Opnåede point i indbyrdes kampe; 2. Målforskel i indbyrdes kampe;
3. Målforskel i alle kampe; 4. Flest scorede mål i alle kampe; 5. Lodtrækning
Bedste 2’er: I tilfælde af rækker med forskel i kampantal pr. hold, vil der ske forholdsvis regulering af points. Hold i puljer med færre kampe vil få tilskrevet 3 points og 3-0 i målscore pr. kamp, når sammenligning mellem puljerne er nødvendig.
Skulle der være pointlighed mellem et eller flere hold, afgøres holdenes placering således:
1. Målforskellen; 2. Flest scorede mål; 3. Lodtrækning
Finalekampe: I tilfælde af uafgjort efter ordinær spilletid i semi- og finalekampe, afgøres kampen på straffesparkkonkurrence. Hvert hold afgiver tre skud. Er kampen herefter stadig lige, fortsættes til ét hold, efter samme antal skud, har scoret flere mål end modstanderen.
Samme spiller må ikke skyde igen før hele holdet har forsøgt sig.
Evt. udviste spillere må IKKE deltage i konkurrencen
Slutspil: I rækker med én pulje spilles finale mellem nr. 1 og nr. 2 i puljen. (I U9 Drenge C, som er en dobbeltpulje, spilles der ikke finale)
I rækker med to puljer går både nr. 1 og nr. 2 videre til semifinalerne.
I rækker med tre puljer deltager gruppevinderne samt bedste 2’er i semifinalerne.
I rækken med fire puljer går gruppevinderne i semifinalen.
Der spilles ikke finalespil i U6 og U7, da fokus her skal være på at spille, ikke at vinde.
Præmier: Der er en statuette til alle deltagere i VIF Fodbold Cup '11 til og med U15.
Derudover er der en holdpokal til finalekamps vindere.
I U17-rækken er der personlige præmier til vinderholdet og runner-ups.
Protester: Vi håber ikke det bliver aktuelt, men i tilfælde af protest, nedlægges disse til stævnekontoret lige efter den pågældende episode eller kamp, vedlagt 200 kroner, som tilbagebetales i så fald at protesten tages til følge.
Stævneinfo: Stævnekontoret forefindes ved caféen. Følg prikkerne i gulvet når I ankommer
Stævneleder: Nicolai Madsen, tlf: 22 75 73 42
Adresse: Arena Syd, Idrætsvej 3, 6580 Vamdrup, tlf. 75 58 16 58