Så er det snart ved at være tiden til at vi skal afsted til Søndersø. Derfor følger her nogle informationer omkring turen:
Stævnet:
Søndersø Cup afholdes i weekenden d. 5.-7. august 2011.
Indkvartering foregår på de to skoler i Søndersø, gymnasiet og Hal 2, alt inden for en afstand af 2 minutters gang fra banerne. Stævnet starter med indledende kampe fredag aften og forsætter til søndag eftermiddag, hvor de sidste finaler spilles.
Vores program for turen
Fredag d. 5. august:
15:00 Afslutning på DBUs fodboldskole i Vamdrup
17:00 Mødetidspunkt for busafgang til Søndersø
17:15 Afgang fra Arena Syd med bus til Søndersø
Ca. 18:45 Ankomst Søndersø samt indkvartering
20:15 Vamdrups første kampe
Lørdag d. 6. august:
8:00 – 21:00 Kampe på banerne ved Søndersø Hallerne
21:00 – 23:30 Diskotek
Søndag d. 7. august:
8:00 – 15:30 Kampe på banerne ved Søndersø Hallerne
16:00 Afgang med bus mod Vamdrup
Ca. 17:30 Ankomst Vamdrup, Arena Syd
Bustransport
Vamdrup IF Fodbold har booket to busser, som kører os frem og tilbage mellem Vamdrup og Søndersø. Dette gøres ud fra det princip om at VI ER VAMDRUP IF, og derfor selvfølgelig også rejser sammen, og skaber holdånd på denne måde. Af hensyn til informationer omkring stævnet og indkvartering som bliver givet til spillerne i bussen, er det vigtigt at alle deltagere rejser med bussen. Skulle der være deltagere som mod forventning ikke skal med bussen, bedes der gives besked til ungdomskonsulenten hurtigst muligt.
Hjemmesiden
Lige som sidste år, vil vi undervejs i stævnet opdatere vores hjemmeside med nyheder og resultater. Nyhederne kommer på forsiden, mens at resultater og målskytter kan ses under resultater i Søndersø menuen.
Der ligger også en kørselsvejledning og der kommer også en baneoversigt således at man kan finde stedet hvor stævnet afvikles, såfremt I skulle have interesse i at kigge forbi. Vi er kun en god times kørsel fra Vamdrup.
Vi håber også på at kunne lægge stemningsbilleder op fra stævnet, dette kommer dog an på belastningen af mobilnettet omkring Søndersø.
Nicolai Madsen
Ungdomskonsulent Vamdrup IF Fodbold